Det siger mine tidligere chefer om mig
Særklasse og serviceminded "Det har også været sådan, at når vi har stået overfor mere specielle opgaver, så har Ina været det sikre kort på den administrative del af opgaven. Hun er i særklasse, når det drejer sig om at håndtere nye opgaver. Ina er også utrolig serviceminded og er god til at leve sig ind i kundernes behov."

"Ina Thers har været særdeles vellidt og respekteret af sine kolleger i COK. Hendes indsats har været præget af engagement og en meget selvstændig tilgang til opgaveløsningen. Ina er en meget dygtig og stabil medarbejder, der er god at samarbejde med."

Lone Beck Sønderby, Centerleder, COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Ansvarsbevidst og professionel "Vi har i den korte tid, Ina har været hos os, lært hende at kende som en ansvarsbevidst og selvstændig medarbejder, der har en positiv indstilling til arbejdet, også når det gælder nye og uprøvede arbejdsområder. Ina har en særdeles fornuftig tilgang til arbejdet og formår at levere professionelt og idérigt arbejde. Hun overkommer meget."

Bent Vandborg Sørensen, Skoleinspektør, Langagerskolen.
Selvstændig og godt humør "Ina har på den korte ansættelsestid opnået et niveau der gør, at hun løser opgaverne med stor selvstændighed. Hun er hurtig, hjælpsom og lægger stor energi i arbejdet. Hendes gode humør har bidraget til et godt samarbejde i afdelingen."

Henning Feirup, Løn - og Personalechef, Århus Amt.
Omhyggelig og venligt sind, let at samarbejde med "Ina har varetaget jobbet med stor selvstændighed og gå-på-mod. Hun har været hurtig til at komme ind i afdelingens rutiner, hvilket er afgørende for sekretariatets daglige virke. Ina har i sit skriftlige arbejde udvist stor omhyggelighed. Ina nåede på den korte tid at falde godt til i afdelingen og har med sit gode humør og venlige sind været let at samarbejde med."

Ingrid Munk, kontorchef, Amtsråds- og Udvalgssekretariatet, Århus Amt.


Log ind